Politikker

Privatlivs- og Cookiepolitik

Gældende fra 17. november 2025.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Stake Denmark A/S ("Stake Denmark”) som dataansvarlig indsamler og behandler dine personoplysninger, når du anvender hjemmesiden Stake.dk eller vores app, deltager i vores konkurrencer og markedsundersøgelser, eller skriver til Stake Denmarks kundeservice.

Indsamling af dine personoplysninger

Vi indsamler følgende oplysninger om dig, når de er relevante i forhold til din kunderelation med Stake Denmark:

  • Kontakt- og identitetsoplysninger (navn, adresse, e-mail, telefonnummer, cpr-nummer, oplysninger om MitID, pas, kørekort, sundhedskort, fødselsattest, kontoudtog, forbrugsafregninger)

  • Transaktioner og spilhistorik (logininformationer, spilfrekvens, indsatser, gevinster, betalingsmiddelinformationer, ind- og udbetalinger, bonusser, spillede spil, midlertidige eller endelige selvudelukkelser, indbetalingsgrænser og øvrige spilbegrænsninger fastsat af dig, kampagner og tjenester, du har deltaget i).

  • Din korrespondance med kundeservice (mails og/eller chatsamtaler i forbindelse med enhver sag du har registreret med vores kundeservice).

  • Informationer om din anvendte enhed (IP-adresse, operativsystem og MAC-adresse).

Stake Denmark indsamler primært oplysningerne direkte fra dig i forbindelse med oprettelse og administration af din spilkonto, opfyldelse af vores retlige forpligtelser efter spillelovgivning og hvidvasklovgivningen samt vores legitime interesse i at kunne tilbyde en sikker og velfungerende platform.

Vi behandler kun personoplysninger på baggrund af samtykke i de tilfælde, hvor det er relevant, f.eks. ved udsendelse af markedsføring eller brug af ikke-nødvendige cookies.

Derudover kan Stake Denmark indhente oplysninger fra:

  • CPR-registret

  • Offentligt tilgængelige oplysninger på sociale medier, hvis din profil er åben

  • Tredjeparter, f.eks. betalingsudbydere eller leverandører

  • Selskaber indenfor samme koncern som Stake Denmark

Formål og behandlingsgrundlag af dine personoplysninger

Vi indsamler og behandler dine personoplysninger til de formål, der er nævnt nedenfor. Vi kan også indsamle og behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi er berettigede eller forpligtede til det i henhold til lovgivningen, herunder spillelovgivningen og hvidvasklovgivningen:

  • Oprettelse og administration af din spilkonto (behandlingsgrundlaget er opfyldelse af den aftale om oprettelse af spilkonto, vi har indgået med dig, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, og Stake Denmarks legitime interesser, jf. artikel 6, stk. 1, litra f, idet Stake Denmark har en legitim interesse i at kunne administrere din spilkonto, herunder, men ikke begrænset til, behandle din status i loyalitetsprogrammer hos andre selskaber indenfor samme koncern som Stake Denmark, behandle dine transaktioner og kontakte dig i forbindelse med anvendelsen af din spilkonto)

  • Gennemførelse af identifikations- og kundekendskabsprocedure (behandlingsgrundlaget er Stake Denmarks retlige forpligtelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c. Ved behandling af dit cpr-nummer er behandlingsgrundlaget Stake Denmarks retlige forpligtelse eller dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 1, og databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 2)

  • Overholdelse af lovgivning og myndighedskrav (behandlingsgrundlaget er Stake Denmarks retlige forpligtelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c)

  • Modtagelse af markedsføringsmateriale og deltagelse i kampagner fra Stak e.dk (behandlingsgrundlaget er dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, samt markedsføringslovens § 10, stk. 1)

  • Drift, vedligehold og sikkerhed, herunder forebyggelse af svig og misbrug (behandlingsgrundlaget er Stake Denmarks legitime interesse i at sikre stabil drift og sikkerhed samt forhindre misbrug, jf. artikel 6, stk. 1, litra f)

  • Kundeservice og kommunikation (behandlingsgrundlaget er Stake Denmarks legitime interesse i at yde kundeservice og dokumentere korrespondance, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f)

Samtykke til Stake Denmarks markedsføringsaktiviteter

Ved tilmelding til nyhedsbreve og anden markedsføring giver du samtykke til at modtage markedsføring fra Stake Denmark via e-mail, sms, eksterne medier og sociale platforme samt tilladelse til, at Stake Denmark må tilpasse markedsføringen til dig baseret på dine præferencer og din brug af Stake.dk.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale tilbage ved at framelde dig på Stake.dk. Det betyder, at du herefter ikke længere vil modtage kampagnetilbud eller vil kunne deltage i konkurrencer via disse kanaler. En tilbagekaldelse påvirker dog ikke lovligheden af behandlingen af dine personoplysninger eller den markedsføring du har modtaget baseret på dit samtykke inden tilbagekaldelsen.

Videregivelse af dine oplysninger

Stake Denmark videregiver efter omstændighederne dine personoplysninger til offentlige myndigheder, herunder Spillemyndigheden, Skatteforvaltningen og politiet, samt danske betalingsoperatører, som samarbejder med Stake Denmark, og enkelte andre samarbejdsparter i og uden for EU. Herudover kan dine personoplysninger også blive videregivet til andre selskaber inden for samme koncern som Stake Denmark. 

Dine personoplysninger overføres kun til lande uden for EU/EØS, såfremt disse lande har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for behandling af personoplysninger, eller på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC’er) eller anden gyldig overførselsmekanisme.

Opbevaring af dine oplysninger

Stake Denmark opbevarer dine personoplysninger, så længe de er nødvendige til at opfylde de formål, de er indsamlet til, eller så længe det er påkrævet i henhold til lovgivningen.

Hvis du ikke længere ønsker at være kunde hos Stake Denmark, vil du blive blokeret i vores system og vil ikke længere modtage nogen kommunikation eller markedsføring fra os. Samtidig stopper vi med at behandle dine personoplysninger i markedsføringsmæssigt øjemed. Stake Denmark er dog forpligtet til at opbevare dine personoplysninger efter endt kundeforhold i henhold til spillelovgivningens og hvidvasklovgivningens regler.

Personoplysninger indsamlet i forbindelse med kampagner på sociale medier vil blive opbevaret, indtil kampagnen er afsluttet.

Sikkerhed

Vi har implementeret passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med behandlingen af personoplysninger på Stake.dk Dermed tilstræber vi at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet bedst muligt.

Links til andre hjemmesider mv.

Stake.dk kan indeholde links til andre hjemmesider. Stake Denmark er ikke ansvarlig for indholdet af sådanne hjemmesider eller for de procedurer, sådanne hjemmesider anvender i forbindelse med indsamling og behandling af personoplysninger. Når du besøger en tredjeparts hjemmeside, bør du læse hjemmesideejerens privatlivspolitik eller tilsvarende.

Cookies

Stake Denmark anvender forskellige cookies og lignende teknologier for at sikre, at Stake.dk fungerer optimalt. Derudover hjælper cookies med at få et overblik over dit besøg på Stake.dk, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden, så din oplevelse bliver så god som mulig. Vi har tilladt, at tredjeparter sætter cookies fra hjemmesiden (tredjepartscookies). 

Brugen af cookies kræver dit samtykke, medmindre der er tale om nødvendige tekniske cookies, der sikrer, at Stake.dk fungerer korrekt. Første gang du besøger Stake.dk, får du besked om, at vi bruger cookies, og du bliver bedt om at samtykke til dette. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke på Stake.dk, eller ved at blokere cookies i din browser.

Se nedenfor, hvilke cookies vi anvender og til hvilke formål.

Hvad er en cookie

En cookie er en lille tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende, og som genkendes af hjemmesiden ved tilbagevendende besøg. Cookies gør det muligt at huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Cookies har forskellig levetid, alt afhængigt af, om der er tale om en sessionscookie eller en persistent cookie.

Cookies kan ikke identificere dig direkte som en individuel bruger, men snarere det elektroniske terminaludstyr, du har brugt, men dit udstyr betragtes også som personoplysninger om dig.

Hjemmesidens brug af cookies

Vi anvender følgende typer af cookies:

Nødvendige cookies - Vi anvender tekniske cookies, der sørger for, at Stake.dk fungerer ordentligt, herunder f.eks. sidenavigation m.v.

Statistik cookies – Vi anvender cookies til statistik for at forstå, hvordan brugerne af Stake.dk interagerer med hjemmesiden ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt. Statistikcookies anvendes til at optimere design, brugervenlighed og effektiviteten af Stake.dk.

Præferencecookies - Vi anvender præferencecookies for at huske dine præferencer fra tidligere besøg, f.eks. dit foretrukne sprog eller det geografiske område, du befinder dig i.

Markedsføringscookies (trackingcookies) – Vi anvender markedsføringscookies til at spore brugernes adfærd. Hensigten er at vise annoncer, der er relevante og engagerende for den enkelte bruger.

Sletning eller afvisning af cookies

Blokerer eller sletter du vores cookies, kan du bl.a. risikere, at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Lovgivningen om cookies

Du kan læse mere om cookies og lovgivningen herom i bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr (cookiebekendtgørelsen).

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen.

Endvidere kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger.

Endelig har du ret til at kræve berigtigelse af dine personoplysninger og til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan eller skal fortsætte behandlingen af personoplysningerne på et andet grundlag, f.eks. hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller såfremt den er påkrævet i medfør af spillelovgivningen, hvorved bemærkes, at en række personoplysninger i medfør af spillelovgivningen skal gemmes i 5 år fra tidspunktet for ophøret af kundeforholdet..

Under visse omstændigheder har du ret til at modtage de oplysninger, vi har registreret om dig, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt til at anmode os om at sende disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du velkommen til at kontakte os ved at sende en e-mail til dpo@stake.dk.

I forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder, beder vi dig give os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for en måned.

Hvis du er uenig i den måde, vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til brug for, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os.

Hvis du er utilfreds med den måde vi behandler dine personoplysninger på, har du ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis kontaktoplysninger du kan finde på www.datatilsynet.dk

Ændringer af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os ret til at ændre denne privatlivspolitik uden varsel som følge af bl.a. ændringer i lovgivningen, nye tekniske muligheder og løsninger eller for at forbedre vores platform. Den gældende version af privatlivspolitikken vil altid fremgå af Stake.dk.

Kontakt

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, berigtiger eller sletter de personoplysninger, som vi har registreret om dig, eller hvis du har nogen spørgsmål til denne privatlivspolitik, kan du til enhver tid kontakte Stake Denmarks databeskyttelsesrådgiver (DPO):

Stake Denmark A/S

Borgergade 3

1300 København K

CVR nr. 41027681

E-mail: dpo@stake.dk