Ansvarligt spil

Ansvarligt Spil

Hos Stake går vi op i ansvarligt spil. Vi elsker vindere, og vi elsker god underholdning.

Begge dele skal der være mest muligt af hos os, men vi ved også, at der er en risiko, når man spiller. Tab er en del af dét at spille. Sådan har det altid været. Tabet må dog aldrig blive så stort, hverken økonomisk eller menneskeligt, at underholdningen ryger i baggrunden.

På disse sider kan du derfor se, hvilke værktøjer vi har udviklet, som kan hjælpe dig med at spille fornuftigt, bevare kontrollen – og nyde Stake som det underholdningstilbud det skal være.

Stake har særligt fokus på:

  • Forebyggelse af spil blandt mindreårige. Spil er forbudt for personer under 18 år.

  • At formidle spil som underholdning – ikke som en indtægtskilde.

  • At give enkeltpersoner mulighed for at træffe informerede beslutninger om håndteringen af deres spilleaktiviteter.

Forstå risiciene ved online gambling og afhængighed

1. Gode opmærksomhedspunkter

Heldigvis er det sådan, ikke bare hos os, men i det hele taget, at de fleste spillere nyder underholdningen, spændingen og det lille kick et udfald kan give. Helt uden problemer.

Samtidig er det desværre også sådan, at nogle spillere bliver så grebet af spillet, at det ikke længere er en fornøjelse, men bliver en besættelse, en stressfaktor – en afhængighed, hvor en ukontrollerbar lyst til at gamble trods både økonomiske og sociale konsekvenser, er central.

Hos Stake ønsker vi at gøre alt, hvad vi kan, for at modvirke ludomani.

Udover alle vores tekniske og praktiske tiltag har vi derfor også med hjælp fra erfarne behandlere oplistet en række gode og dårlige spillevaner, som du selv kan være opmærksom på.

Spillevaner, der er godt at tilegne sig:

  1. Husk at holde små pauser mens du spiller. Det sikrer, at du tænker klart og ikke tager unødige chancer undervejs. Pauserne kan variere i længde, så vær derfor opmærksom på egne grænser og behov for at kunne bevare kontrollen over spillet. For nogle kan en kort pause imens spillet står på være nok, men vær også bevidst om muligheden for at tage længere pause – f.eks. ved at udelukke dig selv via ROFUS.

  2. Sæt altid en ramme for hvor længe du vil spille. Lad ikke spillet styre din tid. Dette indebærer også, at du forholder dig til hvor ofte du gerne vil spille.

  3. Sæt en grænse for meget du vil spille for hver gang. Lad ikke spillet styre din økonomi.

  4. Læg mærke til dit eget humør undervejs. Bliver du stresset, bekymret eller vred, skal du stoppe. Spil er underholdning og hygge. Karakteristisk for ukontrollerbart spil er bl.a., at spillet bruges til at fjerne eller regulere følelser. Vær derfor bevidst om, hvilken sinds- og følelsesmæssig tilstand du er i, når du spiller.

  5. Husk dig selv på at spil er rene tilfældigheder. Du kan ikke blive god, du kan ikke opnå erfaring, og du kan ikke lure spillet. Du kan derfor ikke påvirke eller forudsige udfaldet.

  6. Lær dine spillevaner at kende. Vær derfor bevidst om, hvad der går forud for spillet, hvor længe du normaltvist spiller, hvilke beløb du sædvanligvis spiller for – herunder indbetaling- , tabsgrænser og tidsgrænser, hvor ofte du spiller, hvilke følelsesmæssige omstændigheder du befinder dig i undervejs i spillet. Når du er bevidst om dine spillevaner, er du bedre i stand til at identificere, hvornår du ubevidst ændrer i dine spillevaner. Hvis dine spillevaner skulle ændre sig, er det derfor en god idé at træde væk fra spillet, tage en pause og analysere, hvad, hvorfor og hvordan dit spil har ændret sig.

Spillevaner, du skal undgå

  1. Spil aldrig for penge, du ikke har råd til at miste. Spil er køb af underholdning, ikke investering i gevinst.

  2. Jagt ikke tab. Spil ikke mere for at vinde tabte beløb tilbage. Det starter altid en ond cirkel.

  3. Overfør ikke penge fra dit betalingskort til din spilkonto mens du spiller. Du kan være grebet af stemningen og træffe valg, du fortryder. Sørg for derfor at overføre inden du spiller og hav dit kort liggende et andet sted end ved hånden, når spillet står på.

  4. Lad ikke spil være din eneste hobby eller måde at slappe af på. Dyrk også andre aktiviteter.

  5. Brug ikke spil som flugt. Er du trist, ked af det, opgivende eller bare trænger til ”at komme væk fra det hele”, så er det ikke spil, du skal kaste dig over. Princippet gælder også andre almindelige følelser såsom kedsomhed eller træthed; begynder spillet at være følelsesregulerende, bør du træde væk og tage en pause. Vær derfor også opmærksom på, hvilken sindstilstand du er i, når du spiller.

Ændringer, du skal være opmærksom på.

Vejen til at bevare kontrollen over dit spil går gennem at lægge mærke til ændringer, i den måde du spiller på:

  1. Begynder du at spille for større beløb end du plejer?

  2. Begynder du at spille i længere tid, eller oftere end du plejer?

  3. Begynder du at fravælge andre aktiviteter for at kunne spille?

  4. Begynder du at kede dig i aktiviteter, der normalt var sjove?

  5. Begynder du at lyve om hvor meget du spiller for, eller hvor meget tid du bruger på at spille?

  6. Begynder du at føle skyld grundet spillets omfang?

  7. Begynder du at afvige fra dine planer?

  8. Begynder du at blive mere risikovillig?

så er det tegn på, at du skal ændre dine spillevaner. Du kan oplagt starte med de lette tiltag på vores site. Er du opmærksom på ovenstående 19 råd, så gør du en god indsats for at undgå, at du ender i problemspil eller ludomani.

Det er vigtigt, at både du og vi arbejder for at mindske ludomani, da det er en lidelse, der sjældent kommer alene, da stress, angst og depression kan være følgesygdomme. Ludomani er en omsiggribende lidelse, der ikke blot involverer økonomiske, men også personlige og sociale konsekvenser, der kan variere i alvorsgrad afhængig af ludomaniens kompleksitet. Dette betyder også, at ludomani kan påvirke relationen til andre mennesker – både dem vi ikke er meget tætte med, men også dem vi holder mest af. Ludomani påvirker også spillerens selvbillede; spillerens opfattelse af egen personlighed, evner og færdigheder, egenskaber og kompetencer, tillid til sig selv og andre bliver dermed også påvirket. Ludomani kan også være en vej ud i anden misbrug og afhængighed foruden de økonomiske problemer, som naturligt følger med. Og følgerne af dem. Både for dig og de mennesker du holder af.

Prøv vores selvtestværktøj for at forstå dine spillevaner bedre: https://stake.dk/

For at sikre dig den bedste og mest trygge spiloplevelse, har vi på Stake implementeret de redskaber som forskningen og videnskaben i dag viser, har den bedste effekt for de fleste. Med ganske få opmærksomhedspunkter kan du spænde et veldokumenteret sikkerhedsnet ud under dit spil.

Derudover skal du naturligvis vide, at Stake er godkendt af Spillemyndigheden, som fører tilsyn og løbende kontrol med Stake og samtlige spiludbydere med tilladelse i Danmark. Det er Spillemyndigheden, der udsteder Stake’s licens, og det betyder, at alle eksisterende krav om sikkerhed, ansvarligt spil, gevinster, transaktioner mv. er korrekte og i overensstemmelse med lovgivningen. Det er din sikkerhed for fair og lovligt spil.

1. Indbetalingsgrænser

Når du er logget ind på din konto på Stake.dk, kan du sætte grænser for dit spilforbrug. Indbetalingsgrænsen er obligatorisk, og du vil blive bedt om at fastsætte én, når du opretter din spilkonto.

Indbetalingsgrænsen er en hjælp til at give dig kontrol over dit forbrug og dermed din spiladfærd. Der vil løbende komme beskeder hvis du overtræder dine egne grænser.

Husk at de grænser, du sætter, ikke skal handle om, hvad du kunne tænke dig at spille for, eller hvad du skal være sikker på, at du skal kunne spille for. Grænserne skal sættes ud fra, hvad du har råd til at spille for. Hvad du har råd til at tabe. Husk også løbende at tjekke om dine indbetalingsgrænser passer til din aktuelle situation.

En indbetalingsgrænse gør det muligt at fastsætte et maksimumbeløb, der kan indsættes på kontoen inden for en bestemt periode:

  • Kalenderdag (00:00-23:59)

  • Kalenderuge (mandag 00:00-søndag 23:59)

  • Kalendermåned (1. til sidste dag i måneden)

Når du sænker eller reducerer din indbetalingsgrænse, træder ændringen i kraft med det samme. Hvis du vil forhøje grænsen, skal du vente på en afkølingsperiode på 24 timer.

Sådan indstiller du din indbetalingsgrænse:Du kan til enhver tid anmode om at ændre dine indbetalingsgrænser via brugermenuen.

  1. Gå til fanen "Ansvarligt spil" i menuen fra din spilkonto.

  2. Vælg type, beløb og tidsperiode under sektionen “Indbetalingsgrænse”.

  3. Når du har gennemført alle trin, kan du klikke på “Gem” for at bekræfte dine valg.

Du bedes kontakte vores kundesupport for hjælp, hvis du ikke kan ændre dine indbetalingsgrænser på grund af tekniske problemer eller andre problemer.

2. Tabsgrænser

Hos Stake kan du også sætte en grænse for, hvor mange penge du kan tabe ved at fastsætte en tabsgrænse. En tabsgrænse giver dig mulighed for at fastsætte det maksimale beløb, du er villig til at tabe inden for en bestemt periode:

  • Dagligt

  • Ugentligt

  • Månedligt

Når du sætter eller reducerer tabsgrænsen, træder det i kraft med det samme. Hvis du ønsker at forhøje din tabsgrænse, gælder der en afkølingsperiode på 24 timer, før ændringerne træder i kraft.

3. Indsatsgrænser

Hos Stake kan du også sætte en grænse for, hvor mange penge du kan satse ved at sætte en indsatsgrænse. En indsatsgrænse giver dig mulighed for at fastsætte det maksimale beløb, du er villig til at satse inden for en bestemt periode:

  • Dagligt

  • Ugentligt

  • Månedligt

Når du sætter eller reducerer din indsatsgrænse, træder det i kraft med det samme. Hvis du ønsker at forhøje din indsatsgrænse, gælder der en afkølingsperiode på 24 timer, før ændringen træder i kraft.

Spiller du på flere spillesider, bør du være opmærksom på at have beløbsgrænser, tabsgrænser og indsatsgrænser på alle dine spillekonti. Dette indbefatter også at bevidst sætte beløbsgrænser, tabsgrænser og indsatsgrænser efter, hvad du samlet set har råd til at indsætte, tabe og indbetale. Tænk derfor over hvad du SAMLET bruger på spil – og ikke pr. konti.

4. Selvudelukkelse

Hvis du føler, at du er i risiko for at udvikle spilleproblemer, eller hvis du mener, at du allerede kan være afhængig af at benytte platformen, bør du overveje at bruge værktøjet til selvudelukkelse. Ved at gøre dette vil alle dine spilaktiviteter på Stake blive suspenderet, ligesom du ikke vil kunne indbetale penge til din spillkonto.

Værktøjet til selvudelukkelse begrænser adgangen til din konto i en bestemt periode, og kontoen vil ikke genåbnes automatisk, når perioden udløber. Stake tilbyder følgende selvudelukkelsesperioder:

  • 24 timer

  • 30 dage

  • 90 dage

  • 180 dage

  • Permanent

Hvad sker der, når du selvudelukker dig?

Under din selvudelukkelsesperiode vil adgangen til din konto være blokeret. Når den valgte periode slutter, genåbnes din konto automatisk. Vælger du at udelukke dig permanent, vil din konto blive lukket, og du vil tidligst kunne genoprette dig som bruger på Stake.dk et år efter, at du har valgt permanent udelukkelse.

Selvudelukkelse

  1. Log ind på din spillekonto og gå til fanen ”Ansvarligt spil”.

  2. Under sektionen ”Selvudelukkelse” vælger du den ønskede periode.

  3. Når du har gennemført alle trin, skal du klikke på ”Gem” for at anvende valgene på din konto.

Du bedes kontakte vores kundesupport for hjælp, hvis du ikke kan gennemføre selvudelukkelsen på grund af tekniske problemer eller andre problemer.

Ved permanent selvudelukkelse vil du være udelukket fra din konto i 1 år, hvorefter du kan oprette en ny konto. Stake forbeholder sig retten til at forlænge en permanent selvudelukkelse ud over perioden på 1 år, hvis der vurderes et behov for yderligere kontrol af din konto.

Under en selvudelukkelse:

  • Du må ikke oprette nye konti på Stake eller forsøge at omgå systemet (fx ved at ændre dine personlige oplysninger). Stake vil gøre alt for at opdage konti registreret i dit navn.

  • Når du er udelukket, vil din konto blive suspenderet, og du vil ikke modtage markedsføring eller kampagnemateriale.

  • For din egen beskyttelses skyld anbefaler Stake, at du også udelukker dig fra andre spilplatforme, hvor du har aktive konti.

5. ROFUS – Register over Frivilligt Udelukkede Spillere

ROFUS er Spillemyndighedens register over personer, der frivilligt har udelukket sig fra online spil. Hvis du ønsker at udelukke dig midlertidigt eller permanent fra spil i Danmark, kan du registrere dig frivilligt hos ROFUS ved hjælp af MitID.

Hvis du er registreret i ROFUS, er du udelukket fra at spille på online casinoer og oddsspil hos spiludbydere med dansk spillelicens, og du kan ikke få adgang til fysiske casinoer i Danmark.

ROFUS tilbyder følgende udelukkelsesperioder:

  • 24 timer

  • 1 måned

  • 3 måneder

  • 6 måneder

  • Permanent

Det er ikke muligt at fjerne en udelukkelse, før perioden er udløbet, og det er ikke muligt at annullere en udelukkelsesregistrering.

Ved permanent udelukkelse kan udelukkelsen tidligst fjernes 1 år og 7 dage efter registreringstidspunktet.

En person, der har tilmeldt sig permanent udelukkelse, kan tidligst 1 år efter registreringsdatoen anmode Spillemyndigheden om at få udelukkelsen fjernet. Det betyder, at det ikke er muligt at ophæve en permanent udelukkelse, før der er gået mindst 1 år. Spilleren skal bekræfte anmodningen 7 dage efter, at den er fremsat, for at gennemføre fjernelsen af udelukkelsen. Hvis spilleren ikke bekræfter anmodningen inden for 30 dage, annulleres anmodningen.

For at registrere dig hos ROFUS, kan du besøge https://www.rofus.nu/ .

6. StopSpillet

Hvad er StopSpillet?StopSpillet er Spillemyndighedens rådgivningstjeneste for spilafhængighed. StopSpillet er for alle, der ønsker vejledning om spilleproblemer og rådgivning om tvangsmæssig spiladfærd. Rådgivningen udføres af professionelle og specialuddannede rådgivere. Alle samtaler med StopSpillet er fortrolige, og Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalerne til andre.

Hos StopSpillet kan du få:

  • Professionel og uvildig rådgivning om ansvarligt spil

  • Afklaring af problematisk spilleadfærd

  • Vejledning om behandlingsmuligheder

Kontakt StopSpillet via chat :

  • Mandag: 17:00-21:00

  • Tirsdag: 17:00-21:00

  • Onsdag: 17:00-21:00

  • Torsdag: 17:00-21:00

  • Fredag: 14:00-17:00

Kontakt StopSpillet via telefon :

  • Mandag-torsdag: 09:00-21:00

  • Fredag: 09:00-17:00

  • Tlf.: +45 70 22 28 25

7. Software til blokering

Stake-platformen er forbudt for personer under 18 år. Der findes flere softwaremuligheder, som forældre eller værger kan bruge til at overvåge eller begrænse adgangen til spilplatforme. Nogle af dem er:

Bemærk: Stake er ikke ansvarlig for ydeevnen eller kvaliteten af tredjepartssoftware, som der henvises til på denne side.

8. Beskyttelse af mindreårige

Stake gennemfører alderskontrol på alle kunder og kan kræve dokumentation som bevis for alder, hvis de indledende kontroller ikke er tilstrækkelige.

Hvis det opdages, at en person under 18 år spiller på Stake, vil kontoen blive lukket, og alle gevinster vil blive konfiskeret.

Hvis du har mistanke om, at en person under 18 år spiller på Stake, bedes du kontakte os for at indberette dette, så vi kan tage de nødvendige tiltag.

9. Støtteorganisationer

Skadelige spillevaner kan have store konsekvenser for menneskers liv. Hvis du har svært ved at kontrollere dine spillevaner og har brug for hjælp eller rådgivning, anbefaler vi på det kraftigste at søge støtte og hjælp. Hvis du er bekymret for en ven eller et familiemedlem, skal du ikke vente med at tage kontakt til professionel hjælp.

10. Behandlingssteder til spilleproblemer:

Region: Aarhus

Behandlingscenter TjeleTlf.: +45 78 73 61 05Email: post@tjele.com

Center for Ludomani AarhusTlf.: +45 70 11 18 10Email: info@ludomani.dk

Forskningsklinikken for LudomaniTlf.: +45 24 61 80 32Email: fkl@rm.dk

Region: Aalborg

Behandlingscenter TjeleTlf.: +45 70 20 40 80Email: post@tjele.com

Region: Odense

Center for Ludomani OdenseTlf.: +45 70 11 18 10Email: info@ludomani.dk

Klinik for LudomaniTlf.: +45 29 13 80 45Email: jakob.linnet@rsyd.dk

Region: Sjælland

Ludomaniklinikken MindworkTlf.: +45 20 75 16 16Email: info@mindwork.dk

Region: København

Alfa KøbenhavnTlf.: +45 35 35 35 81Email: sikkerpost@alfakbh.dk

Ludomaniklinikken MindworkTlf.: +45 20 75 16 16Email: info@mindwork.dk

Center for Ludomani KøbenhavnTlf.: +45 70 11 18 10Email: info@ludomani.dk

Region: Esbjerg

Center for Ludomani EsbjergTlf.: +45 70 11 18 10Email: info@ludomani.dk